Har du som sagsbehandler en borger, du tænker vil profitere af et af vores tilbud, er det første skridt en forventningsafstemning. Sagsbehandler bedes derfor rette henvendelse for kort orientering omkring borgeren, hvorefter en pågældende konsulent kontakter sagsbehandler for aftale af visitationsmøde. For at sikre det bedste samarbejde mod fælles mål forventer vi, at der afholdes et visitationsmøde, hvor alle parter deltager.
Fnos har udarbejdet et visitationsskema, som medbringes til visitationen /eller hvis ønskes, kan fremsendes. I tilfælde af at kommunen har deres eget visitationsskema, bruges dette selvfølgelig. Således sikres at de væsentligste kontaktoplysninger og eventuelt overordnede mål m.m. er modtaget. Efter visitationsmødet fremsendes et kort referat af mødet, igen for at sikre at forventningerne stemmer overens.
Det er en hjælp for os, hvis sagsbehandleren har de relevante sagsakter samlet til visitationssamtalen.
Direktør Karsten Budek – 26249051
Sikkermail: kb@fnos.dk
Hejrevang 21E, 3450 Allerød