Borgeren får ansvar
|
Vi støtter borgeren i at have et helt almindeligt liv og leve efter de samme regler og normer som alle andre. Støttepersonen løser ikke opgaverne for borgeren, men arbejder med at få borgeren til selv at tage ansvar. Borgeren bor i eget hjem og mærker, at det har konsekvens, hvis opgaverne ikke bliver løst.
Borgeren får mere og mere ansvar I starten løser vi mange opgaver i fællesskab, hjælper med indkøb, at få betalt regninger og gjort rent. Efterhånden lægger vi flere og flere opgaver over til borgeren. Derfor er der behov for meget støtte i starten og mindre støtte, når borgeren har fået struktur på sin hverdag. Og mærker ressourcer og begrænsninger
Vi ønsker, at vores borgere selv skal mærke deres begrænsninger uden at opleve et nederlag. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvornår vi kan give borgeren nye opgaver og udfordringer. Og hvornår der er brug for støtte. Den timing kan vi kun have, fordi vi er så meget omkring en borger, som vi er. Vi er der lige på det tidspunkt, hvor borgeren har brug for det. Det er dér, vi gør en forskel. |