Vores pædagogik
Vores erfaring er, at problemer på et område som regel har indflydelse på de andre områder. Derfor støtter vi op om både bolig, arbejde, personlighed og fritid. Er der et misbrug, tager vi hånd om det.
Vi er der, når der er brug for os
Grundideen i Fremtiden Nord Syds arbejde er, at vi hele tiden er der for de unge. Vores telefoner er altid åbne, så hvis der opstår et problem, har de en støtteperson at gå til.
Struktur på hverdagen
I starten hjælper støttepersonen med alt omkring indkøb, rengøring og økonomi. Efterhånden får borgeren flere og flere opgaver, og støtten i hjemmet aftager, når borgeren har fået struktur på sin hverdag. Så koncentrerer vi os om at hjælpe borgeren på uddannelsen eller i jobbet.
Borgeren får ansvar
Vi støtter borgeren i at have et helt almindeligt liv og leve efter de samme regler og normer som alle andre. Støttepersonen løser ikke opgaverne for borgeren, men arbejder med at få borgeren til selv at tage ansvar. Borgeren bor i eget hjem og mærker, at det har konsekvens, hvis opgaverne ikke bliver løst.


